Sådan skaber du som gulvlægger bedre akustik

Der kommer mere og mere fokus på akustik i både private hjem og i erhvervsbyggeri. Og du kan som gulvlægger være med til skabe bedre akustik hos din kunde.

Senest har gulvbranchens videnportal Gulvfakta.dk opdateret hele afsnittet om akustik – og rådført sig med en akustiker til formålet – så der fremover også er fokus på, at gulvkonstruktionerne i kontorbyggeri medvirker til bedre akustikforhold.

Trinlyd og lydbroer

De fleste udfordringer i kontorbyggeri opstår, fordi der ikke er fokus på trinlyd. Og problemerne opstår særligt ved adskillelsen mellem gulv og væg, når man lægger et gulv. Hvis lyddugen ikke ligger korrekt, kommer der ikke en tæt nok samling mellem lyddugen og kantisoleringen langs væggene.

Det er vigtigt at huske på, at afstandslisten lægges korrekt, så der ikke efterfølgende vil opstå hulrum. Ligger den ikke korrekt, opstår der små hulrum, der kan skabe lydbroer, og dermed dårlig akustik.

Vil du vide mere

Er du på din næste opgave i tvivl om, hvordan du bruger din lyddug og afstandsliste korrekt, så kan du tage fat i vores tekniker på gulvområdet, Mikkel Thisted, på 44 88 50 54

Læs mere om Ardex’trinlydsunderlag her og Ardex’ afstandsliste her

Gulvfaktas afsnit om akustik

X
X